MAX total-håndbold
Et nyt 5-mands spil for børn og unge
- en mindre bane
- en anden bold
- stor intensitet
Et spil udviklet af: DGI Østjylland
MAX TOTALHÅNDBOLD
I DGI håndbold har vi gennem nogle år kendt Totalhåndbold for spillere indtil 8 år – et spil for børn med krudt i røven.
Totalhåndboldens puls, dynamik, afslutningsmængde – ja alle de store kvaliteter i spillet forsøges overført til MAX totalhåndbold.
Der bygges således ovenpå totalhåndboldens elementer og giver mulighed for lidt flere taktiske overvejelser.
Banen
Der spilles på en bane der er 30 x 15 m på almindelige håndboldmål.
Målfeltet er 6 m fra målet på midten, en kun 5 m fra målet ved sidelinier-ne.
Kommentar
Banen opmærkes med almindeligt malertape.
Målene kan fastgøres med en stang op til de bøjler der går bag ud fra målrammen og på gulvet fastgøres med en sugekop (sådan én som glarmesteren bruger).
Holdet
Der spilles med 5 spillere på hvert hold – målmanden må gerne deltage i markspillet.
Der spilles i rækkerne U10 (mini), U12 (små), U14 (piger/drenge) og U17 (junior).
Bolden
Der spilles med skumbolde eller andre bløde boldtyper.
Spillet
Der spilles efter normale håndboldregler med følgende undtagelser:
- Efter skud på mål, uanset om bolden går ud over sidelinien, eller bag mål, skal man hjem og røre 6 m linien, før man må forsvare og stjæle bolden igen.
- Man må tage en returbold der kommer fra målmand, stolpen eller fra modstanderens parader.
- Hvis en modspiller generer en angriber, inden man har rørt 6 m linien, kan der dømmes straffe.
Spillederen
Det tilstræbes, at ”spillederen” er aktiv og leder spillet i den rette ånd. Det vil sige begge hold skal have noget ud af det og lære noget.
Derfor kan man bruge følgende redskaber:
- er et hold overlegent kan man lade det spille i undertal
- kniber det med at få flow i spillet kan spillederen agere joker og hjæl-pe hvor det kniber
- hos de allermindste kan ”træneren” evt. hjælpe med at få spillet til at glide på banen
Der opfordres til, at spillerne forsøger at erobre bolden over hele banen.
Erfaringer med spillet
DGI Østjylland håndbold har udviklet ideen til spillet og har gennem flere stævner i vinteren 2007-2008 afprøvet spillet gennem flere stævner. Der er opnået rigtig gode erfaringer. Men der bliver fortsat udviklet på spillet ¬ f.eks. banestørrelse (28 m lang ville give en alm. totalbane bag målet), løsning på opstregning og målfastgørelse, regler (skal alle hjem reglen fjernes, må der kun være tre for-svarsspillere indenfor 3 meterlinjen osv.).
Interesserede kan kontakte DGI Østjylland ved idrætskoordinator A. P. Hansen,
ap@dgi.dk, tlf. 7940 4315
DGI Østjylland håndbold
Januar 2008